Udviklingen inden for naturvidenskab og teknologi går i øjeblikket så hurtigt, at skolerne har brug for eksterne læringsrum, der kan understøtte læringen. Derfor undersøger Center for Skole og Fritidsliv i øjeblikket muligheden for at introducere det norske koncept Newton Rum, der lægger op til et tæt samspil med det lokale erhvervsliv.
Hvad gør man, når udviklingen går så hurtigt, at man har svært ved at tilbyde eleverne den nyeste viden og opdateret udstyr? Center for Skole og Fritidslivs nye Science Strategi for Tårnby Kommunes folkeskoler  handler om at styrke lærernes kompetencer i naturfagene. En måde, det kan lade sig gøre på, er at etablere et Newton Rum. Det kræver dog et tæt samspil med det lokale erhvervsliv, både i forhold finansiering og at udbrede viden inden for specifikke områder. Projektet er godkendt i Børne- og Skoleudvalget, og vi ønsker nu at undersøge mulighederne. 200 veludstyrede kvadratmeter Newton Rum er et norsk koncept, som de seneste år har bredt sig til flere europæiske lande. Hvidovre er den første kommune i Danmark, der har etableret konceptet, men flere er på vej. Newton-rummet er et 200 kvadratmeter stort og veludstyret undervisningslokale, som er designet til at give eleverne hands-on erfaring med STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Det enkelte rum er ejet af kommunen og placeret, så alt fra børnehavebørn til skole- og ungdomsskoleelever kan have glæde af det. Samarbejdet med erhvervslivet Undervisningen er baseret på fast tilrettelagte moduler, blandt andet inden for områder som luftfart, vedvarende energi, robotter, vindenergi og solceller. Flere af modulerne lægger op til samarbejde med erhvervslivet og besøg hos virksomheder. I Tårnby Kommune ville det for eksempel være oplagt med et samarbejde med lufthavnen eller et flyselskab, men det kunne også være andre virksomheder inden for områderne, ligesom nogle kommuner også har god erfaring med erhvervslivet som sponsor af udstyr. Foreløbigt er processen omkring etablering af projektet godkendt af Børne- og Skoleudvalget, og ser du din virksomhed som en potentiel erhvervspartner, eller er du interesseret i at høre mere om, hvorvidt virksomheden kan blive det, er du velkommen til at kontakte skolekonsulent Dorthe Adamsen på mail  eller telefon 32 47 14 92   3 fordele ved samarbejdet Adgang til viden gennem Newton Rum samarbejdet Tårnby Kommune inviterer jer indenfor til drøftelser om rammer for det lokale Newton koncept. Unikke kundeoplevelser De lokale rum er en oplagt mulighed for at skabe anderledes kundearrangementer. F.eks. har Newton-rummet i Bodø i Norge en flysimulator, som ofte benyttes til firmaarrangementer. Samme mulighed vil der være i Tårnby. Det enkelte tilbud vil naturligvis afhænge af vores nye lokales tema. Temaet er endnu ikke besluttet, da vi stadig er ved at undersøge mulighederne Gør en forskel for børn og unge i Tårnby og iværksæt jeres CSR indsats Det lokale erhvervsliv er afgørende for de enkelte Newton-rum. Ikke kun i forhold til finansiering, men også i forhold til, at løfte lokalsamfundet og udbrede viden inden for og om specifikke fagområder. Tårnby Kommune har netop vedtaget, at Newton skal bruges til at udrulle deres science strategi og sikre, at kommunens børn og unge ved, hvad der sker på kommunens arbejdspladser. Her kan jeres virksomhed støtte og dermed opfylde jeres CSR-indsats Læs mere om konceptet Newton Rum her: https://newtonroom.com/dk/newton-rum