De kommercielle vejvisningstavler prioriteres i forhold til følgende 3 kategorier, hvor 1 er højest prioriteret.
Mål med stor almen offentlig interesse (fx politi, sundhedscenter, lufthavn)
Mål med begrænset almen offentlig interesse (fx museer, kirker, sportsanlæg)
Mål med meget begrænset almen offentlig interesse (fx restauranter, forretninger)
I hvert vejkryds må der maksimalt vejvises med 4 pilevejvisere/tavler. Ved mere end 4 vejvisningstavler på samme sted samler vi servicevejvisning på én fælles tavle (pr. retning), med piktogrammer.
En kommerciel servicevejvisning med symboler kan se sådan ud (blå/hvid tavle), hvor den er sat op sammen med den geografiske vejvisning.
Har du fået opstillet en kommerciel servicevejsning med tekst vil denne blive nedtaget og erstattet med symbol, hvis der godkendes flere end 4 vejvisningsmål i vejkrydset. Det skal du ikke betale for. Hvis der ikke findes et symbol, som kan benyttes til din virksomhed, skal du betale for design af symbol.
Hvis vi af trafikale årsager øger antallet af skilte, så nedtages eventuel kommerciel servicevejvisning, hvis der af trafiksikkerhedsmæssige årsager, ikke er plads i krydset. Der ydes ikke økonomisk kompensation for virksomheden.
Eventuel nedtagning af et skilt sker efter princippet "sidst op - først ned" efter vurderingen af skiltets prioritering.