På den lokale genbrugsplads kan I aflevere jeres affald. Det koster et gebyr at aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen.
Jeres lokale genbrugsplads Tårnbys lokale genbrugsplads ligger i Kirstinehøj og drives af Amager Ressource Center, ARC.  På Kirstinehøj genbrugsplads kan I aflevere mere end 30 typer affald. Det er vigtigt, at I sorterer affaldet rigtigt, så vi kan genbruge mest muligt. Det gavner miljøet.  Læs mere om sortering på a-r-c.dk Foruden genbrugspladsen i Tårnby driver ARC 10 genbrugspladser i Storkøbenhavn. Der er ikke adgang for ladvogne og trailere på alle genbrugspladserne. På ARCs hjemmeside kan I se, hvor I kan aflevere jeres erhvervsaffald.  Find ARCs genbrugsstationer på a-r-c.dk  Gebyr for brug af genbrugspladser Det koster et gebyr for virksomheder at bruge de offentlige genbrugspladser. Fra den 2. januar 2022 indfører ARC automatisk nummerpladebetaling for erhvervskunder på alle sine genbrugspladser. Det betyder, at vi scanner nummerpladen, og vi får automatisk oplysninger om dig og din virksomheds bil fra SKAT. På baggrund af disse oplysninger får du tilsendt en faktura i e-boks én gang om måneden for alle besøg i den foregående måned. Erhverv med farligt affald skal betale særskilt for dette. Læs mere og se priser for erhvervsaffald på a-r-c.dk Erhvervskvittering I skal registrere hvor meget affald I afleverer på genbrugspladsen. Før I kører på genbrugspladsen, skal I udfylde og printe en erhvervskvittering. Registrering er lovpligtig for følgende affaldsfraktioner: Asbest Imprægneret træ Isolering Lysstofrør Olie og kemikalier PVC Bed personalet på genbrugspladsen om en underskrift på den medbragte kvittering. Kvitteringen er jeres registrering for, hvor meget affald I har afleveret. Kvitteringen skal opbevares i mindst 5 år og skal til enhver tid kunne vises til kommunen. Udfyld og print erhvervskvitteringen på a-r-c.dk