Vil du klage over en afgørelse, skal du sende din klage via Klageportalen. Du skal betale et gebyr, når vi skal behandle din klagesag.
Hvis du vil klage over en afgørelse, skal du klage via Klageportalen. Du har flere muligheder for at indgive din klage. Klag over en afgørelse på Klageportalen for Nævnenes Hus (åbner i et nyt vindue)  Når klagen er sendt Når du har sendt din klage via Klageportalen, vil den myndighed, der har truffet afgørelsen, modtage og behandle klagen. En klage er indgivet, når den er registreret i Klageportalen. Gebyr Du skal betale et gebyr på 900 kroner, hvis du klager som privatperson og 1.800 kroner, hvis du klager som virksomhed. Du skal betale gebyret med betalingskort, når du sender din klage. Klager uden for Klageportalen Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du har særlig grunde til ikke at angive din klage via Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning om at blive fritaget. Du skal sende anmodningen til den myndighed, der har truffet afgørelsen i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som afgør, om anmodningen kan imødekommes.