I dag er cyklister meget udsat ved McDonalds ind/udkørsel på kystvejen, da cykelstien er dobbeltrettet og bilisterne tit ikke orienterer sig ordentligt. Det skaber en del farlige situationer, og det er bare et spørgsmål om tid, før det går galt, da der er mange cyklister på den rute. Hvad der skal gøres, må mere kyndige folk beslutte, men en ide kunne være at lade cykelstien gå bagom McDonalds eller lignende, så den går udenom den trafikerede ind/udkørsel og bare langs parkeringspladserne.
Svar
Tak for ideen. Vi har undersøgt om den kan være med til at skabe mere trygge trafikforhold for cyklister i området.Hvis cykelstien skal bagom McDonalds og udenom den nuværende ind- og udkørsel kræver det at der etableres en ny overgang henover jernbanesporet, da den nuværende ind- og udkørsel er eneste overføring, som det er i dag. Det er derfor ikke en løsning, kommunen kan anbefale.