Borgere i Tårnby er udsat for store mængder luftforurening. Så store mængder, at området sandsynligvis er Danmarks mest forurenede. De største bidragsydere til forurening er lufthavnen, brændeovne og motorvejen.
Mht. motorvejen er der forslag om overdækning, hvilket vil være en forbedring.
Mht. lufthavnen er der planer om en fordobling af passagertal, så der vil over de næste mange år være en voldsom stigning og forurening her fra.
For at nedbringe den samlede mængde luftforurening, bør brug af brændeovne derfor reguleres. Brændeovne bør helt udfases.
1. Til start kan natfyring forbydes. Loven muliggør allerede dette.
2. Udfasning af brændeovne. Følgende modeller foreslås. 2a. I takt med at der udrulles fjernvarme, forbydes brug af brændeovn. 2b. Der gives et betydeligt tilskud til afskaffelse af brændeovn. Kommunen kan helt betale for det og give et kontant beløb på. F.eks. 50.000 kr oveni. Det virker som mange penge, men tager man højde for at hver eneste brændeovn i Danmark giver staten øgede sundhedsudgifter på 10.000 årligt, er det en god investering. 3c. Afgifter på brændeovne, for er gøre det attraktivt at skifte varmekilde. Afgiften børe være på 10.000 kr årligt, som er det beløb det offentlige har ekstra udgifter for for hver brændeovn. 3d. En kombination af 3b og 3c.
Svar
Generelt er regulering af luftforurening på mange områder et statsligt ansvar.
Tårnby Kommune er dog meget opmærksom på egne handlemuligheder samt på at øve indflydelse, hvor det er muligt. Vi har bl.a. etableret egen partikelmåling for at følge udviklingen og er i tæt dialog med både lufthavn, interessenter og ministerier.
I forhold til brændeovne, så er der for nylig kommet nogle nye muligheder for regulering. Man kan fx beslutte en kommunal forskrift om forbud mod ældre brændeovne fra før 2008. Der pågår på landsplan drøftelse og afklaring af hvordan mulighederne bedst finder anvendelse, da røgen jo ikke kender kommunegrænser.