- Tårnby Kommune
- Har du en god idé?
- Vederlagsfrie løbende bevillinger
Vederlagsfrie løbende bevillinger af kropsbårne hjælpemidler(kompressionsstrømper) til varige kroniske lidelser
Borgere som er diagnosticerede/færdigbehandlede i sundhedssektoren har fået frataget deres bevillinger til hjælpemidler efter mange år.
Det kan få stor indvirkning på arbejdsevner, funktionsnedsættelser og følgesygdomme, at der ikke bevilliges hjælpemidlerne.
Borgere vil fremover have svært ved at føre et så "normalt" liv som muligt uden deres hjælpemidler. Borgerne har ikke brug for, at komme ind i et i forvejen presset sundhedsvæsen, når man er afsluttet fra behandlere og hospitaler.
Så vi ønsker at der ydes vederlagsfrie bevillinger som tidligere.
Svar
Tak for din idé om løbende bevillinger til kropsbårne hjælpemidler/kompressionsstrømper.
Området vedrørende kompressionsprodukter er berørt som følge af en praksisændring fra Ankestyrelsen. Det betyder at alle ansøgninger og genansøgninger bliver vurderet på ny. Tårnby Kommune er opmærksom på, at denne praksisændring har haft indflydelse på mange borgeres hverdag. Vi følger derfor udviklingen nøje med henblik på at sikre at sagsbehandlingen følger praksis på området.
Med hensyn til løbende bevillinger benytter vi dette på nuværende tidspunkt på flere andre områder af kropsbårne hjælpemidler, hvor det kan lade sig gøre.