Sundhedsugen byder hvert år på inspiration til en sund hverdag for krop og sind. Bag Sundhedsugen står bl.a. lokale klubber, foreninger og erhvervsliv i samarbejde med SundhedsCenter Tårnby.
I uge 41 er der Sundhedsuge i Tårnby Kommune. Sundhedsugen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor lokale klubber, foreninger, erhvervsliv og SundhedsCenter Tårnby samarbejder om at inspirere til nye måder, man kan være sund og trives i sin hverdag.
Der er mere end 70 aktiviteter at vælge imellem under Sundhedsugen, og de fleste er for alle, gratis og uden tilmelding. Hvis aktiviteter er for en bestemt aldersgruppe, koster penge eller kræver tilmelding, kan du se det under aktiviteten i programmet. Husk at være hurtig med at tilmelde dig!
God fornøjelse med Sundhedsugen!