Der er 2 legepladser ved Kastrup Lystbådehavn. En satellit-legeplads og en større legeplads. Fra satellitlegepladsen kan du følge fodsporene hen til den store legeplads.
Den store legeplads
Legepladsen ved Kastrup Lystbådehavn er fuld af udfordringer - også for større børn.
Der er en svævebane, et legeskib med rutsjebane og udkigstårn. Der er også en tømmerflåde, et sandværk og flere legehuse. Du kan spise din mad ved borde og bænke eller i madpakkehuset.
Satellit-legepladsen
Satellit-legepladsen har 2 mindre legeredskaber. En trampolin og et vippedyr. Vippedyret er egnet til børn fra 0 til 8 år.
Aldersgruppe
1-13 år
Sådan finder du legepladserne
Den store legeplads finder du ved Kastrup Lystbådehavn. Indgang fra Kastrup Strandpark gennem vinteropbevaringspladsen.
Satellit-legepladsen finder du på selve havnen ved siden af Havnekontoret. Fra satellit-legepladsen er der fodspor hen til den store legeplads.
Læs mere om Kastrup Lysbådehavn