Når du er ude med hunden, skal du huske at overholde reglerne for hunde på offentlige områder.
Hunde på offentlige arealer Når du færdes på offentlige arealer med din hund, er det vigtigt at du tager hensyn til de andre brugere. Vi har derfor fastsat nogle regler, så alle kan færdes trygt og sikkert:  Hunde skal altid være i snor, hvis der er opsat skilte med "Hund i snor" På naturområder skal hunde altid være i snor af hensyn til dyrevildt og andre besøgende I byen skal hunden være i kort snor, eller følge (tæt på) en person. Du skal have fuld kontrol over din hund Uden for byen skal du sørge for, at din hund ikke strejfer omkring Hunde må løbe frit på kommunens fritløbsområder, du skal dog have fuld kontrol over din hund. Læs mere om færdsel med hunde i hundeloven på retsinformation.dk Læs mere om færdsel med hunde på Naturstyrelsens arealer på naturstyrelsen.dk Fritløbsområder i Tårnby I Tårnby finder du 4 fritløbsområder: Kastrup Strandpark Trekanten  Travbaneparken Gemmas Alle. Her må din hund løbe frit, men du skal stadig have kontrol over den. Husk at fritløbsområderne ikke kun er forbeholdt hunde, men også kan bruges af andre borgere. Se et kort over fritløbsområderne (åbner i et nyt vindue)