Til lands
Du kan bruge de store græsarealer til at spille bold, holde picnic, tage solbad, hygge og lege. Hunde kan løbe frit i bestemte områder.
Vi har også
- 2 legepladser
- Motionsredskaber
- Restaurant
- Ishus
- Offentlige toiletter.
Til vands
Du kan tage en dukkert i Øresund fra stranden, badebroen eller vipperne i 3 og 5 meters højde.
Fra Flydebroens åbne hyttefad kan du se nærmere på havets dyreliv.
Du kan også lystfiske, sejle og dykke.
Kunst og arkitektur i parken
Kolossen
Skulptur af Jørgen Haugen Sørensen fra 2011. Kolossen er 7,2 meter høj og består af 69 ton granit. Kolossen er en gave fra Ny Carlsberg Fondet.
Uden Titel
Skulptur af Søren Georg Jensen. Den blev købt af kunstmuseet Louisiana i 1981.
Sneglen
Kastrup Søbad bliver også kaldt for Sneglen. Den er designet af White Architects og opført i 2004-2005.
I 2007 blev Sneglen nomineret til arkitekturprisen Mies van der Rohe Award i 2007.
I 2009 fik Sneglen en bronzemedalje af den Olympiske Komité. Den Paralympiske Komité gav også Sneglen en udmærkelse for at være et "forbilledligt projekt, der tilbyder adgang og oplevelser for handicappede i udfordrende omgivelser.
Regler i parken
Hund i snor
Hunde skal være i snor på hele stranden. Du kan lade din hund løbe frit på plænerne ved Kastrup Tursejler Forening.
Læs mere om vores regler om hunde i naturen og se kort over hundefritløbsområder
Cykler
Du må cykle på veje og strandpromenaden. Parkér din cykel i cykelstativerne.
Bål
Du må tænde bål på bålpladserne ved udsigtsbakken og naturlegepladsen.
Grill
Du må grille på grillpladsen og grillfliserne ved stranden.
Lystfiskeri
Du må gerne lystfiske, så længe du tager hensyn til andre gæster, der bader og sejler.
Surfing
I badesæsonen skal du surfe udenfor badezonen ved Kastrup Søbad.
Kajakker
Du må sejle i kajak og vandcykler på hele stranden året rundt.
Jetski og vandscootere
Du må ikke sejle med jetski, vandscootere og lignende. Du må sejle i båd med motor med en fart på maks. 3 knob.
Arrangementer
Alle arrangementer, herunder salg, uddeling, musik og opsætning af telte og pavilloner, skal Kommunalbestyrelsens Sekretariat godkende.
Send en mail til kommunen@taarnby.dk.
Overnatning
Du må ikke overnatte i parken.
Risiko for bøder
Overtræder du reglerne, risikerer du at få en bødestraf.
Find rundt i parken
Kastrup Strandpark giver mulighed for rekreative ophold, hvor der er plads til leg, sport og andre aktiviteter.
I det østlige hjørne af parken finder du lystbådehavnen, mens du mod nordøst finder stranden og Søbadet. Ved stranden finder du også borde, bænke og toiletter.
Legepladser og motionsredskaber finder du fordelt over de grønne arealer i den vestlige del af parken. Du finder også et ishus mod nord mellem legepladsen og stranden.
Fritløbsområdet for hunde er delt i to, og ligger centralt midt i parken.
Syd for lystbådehavnen finder du en restaurant, mens Bryggergården ligger lidt længere mod syd.