Vestamager holdes tørt ved hjælp af pumpesystemer, der regulerer vandstanden i området.
Langs Kanalvej på Vestamager kan du se den store kanal, der leder vandet fra Ørestad og ud til Øresund ved Søndre Pumpehus og diget. Kanalen er fri for beplantning for at sikre et sjældent langt syn over det flade Amager.
Der er mange rekreative muligheder langs kanalen. Du finder bl.a. Naturcenter Amager, Pinseskoven og Søndre Pumpe ved det forhøjede dige.
Husk, at der gælder særlige regler for at ride på Naturstyrelsens områder.