Nyhedsbrev december 2024 (PDF) Havnefogedens ord Året går på hæld og det er blevet tid til det sidste nyhedsbrev i 2024 – og hvilket år! Det blev året, hvor vi satte en ny retning for havnen og så blev det året, hvor flere nye projekter og samarbejder opstod på kryds og tværs.  Jeg vil takke for samarbejdet i 2024 og ser meget frem til 2025, hvor vi sammen skal fortsætte arbejdet. Mit team og jeg ønsker jer alle Glædelige jul og godt nytår  Pas godt på jer selv til vi ses i det nye år. De bedste hilsnerJesper Havnens nytårsbadekur 2025 Vi ønsker godt nytår med helt særlig oplevelse på havnen, med saunagus, vinterbadning, bål og bobler. Den 11. januar fra klokken 10.00 og ca. fire timer frem, afholder vi Havnens nytårsbadekur – Saunagus, vinterbadning, bål og bobler. Vi opstiller to mobile saunagus på havnen med dertilhørende saunagusmestrer. Efter gus og en tur i vandet, vil der være kransekage og et glas bobler vi kan nyde mens vi står og luner os ved bålfadene og ønsker hinanden et godt nytår. Det eneste I selv skal medbringe, er håndklæde og badetøj. Badetøj er påkrævet. Saunagusen er blandet køn. Det er muligt at klæde om på havnen. Det koster 125 kr. at deltage. Du kan læse mere om arrangementet her Nyt ansigt på Havnekontoret Byd velkommen til vores nye administrative medarbejder på Havnekontoret, Linda Bossen. Linda har første arbejdsdag den 2. januar 2025. Linda er kontoruddannet og har bl.a. siddet som driftssekretær i et boligselskab. Vi ser meget frem til samarbejdet og vi håber I vil tage godt i mod hende. Vi ser ind i en oplæringsperiode på et par måneder, men ellers kører Havnekontoret videre som I kender det. Betina havde sidste arbejdsdag den 17. december 2024 og har søgt nye udfordringer. Vi takker Betina for tro tjeneste de sidste 6. år. Vi ønsker Betina alt det bedste fremover. Mobilt spildkit til vores spildberedskab På det seneste SAMKAS møde blev der spurgte ind til havnens rolle ved mindre hændelser f.eks. udslip i havnen eller på land. Kort fortalt, så indgår havnepersonale som ressourcepersoner overfor relevante myndigheder og specialister i tilfælde af en hændelse. Derudover har havnen indgået en aftale med teknisk bredskab fra firmaet LYNGHOLM, som også har samarbejde med TB brandvæsen. Havnen har ikke en vagttelefon, men Havnefogeden kan kontaktes 24/7 på mobil 24407452 i akutte situationer. Vi har besluttet at indkøbe en beredskabscontainer med 770 liters olieopsug/spildkit. Indholdet passer godt til oliespild fra både i havnen eller oliespild på land. Udstyret skal bruges til straks indsats, så vi kan begrænse ulykken og evt. udslip. Den indeholder bl.a. en Ø13 x 10m abs. flydespærrer så vi har absorberende flydespærrer til olieudslip fra lidt større både. De abs. flydespærrer kan sammensættes med kroge så de bliver endnu længere afhængig af bådenes længde. Vi har ikke helt besluttet placeringen endnu, da vi bliver nødt til at tage højde for hærværk og tyveri. Optimalt vil være, at man kan tilgå den hele døgnet fra en central placeret lokation på havnen. Indtil videre placere vi den i vores gård ved Havnekontoret, så vi i tilfælde af udslip kan tilgå den hurtigt. Vedligeholdelse af havnens bygninger og broerne fortsætter Vi har netop afsluttet beklædning af Havnekontorets facade og sagen er nu driftsoverdraget til havnen. Resultatet er blevet rigtig flot og vi overvejer om vi skal gøre det samme på vores toilet- og badbygning i nord. Reparation af taget på masteskuret er igangsat og der arbejdes i de perioder med tørvejr. Nyt tagpap er allerede brændt på og der arbejdes systematisk med de mange skader vi har lokaliseret. Vi har indhentet tilbud på malerarbejde, så vi kan få levetidsforlænget træværket på vores bygninger. Vi har accepteret et tilbud og vi forventer at arbejdet påbegyndes i 1. kvartal 2025, så vores bygninger kan fremstå pæne og præsentable til sæsonen. Vi arbejder fortsat med at rense broer og skifte træ på broerne i nordbassinet og fortsætter efterfølgende med sydbassinet. Broelementerne til vores flydebroer er kørt til reparation og flydeelementer vil blive repareret på havnen. Vi kender ikke tidshorisonten, men holder jer løbende orienteret.