Nyhedsbrev februar 2024 (PDF) Havnefogedens ord Vi går nu mod lysere tider, både for årstiden og især for havnens virke. Vi har mange initiativer i gang og ser ind i en tid med mange spændende opgaver og udfordringer. Det har på mange måder været en givende vinterperiode – vi har været udfordret af vejret, men vi har bl.a. brugt tiden til at kigge ind i tiden der kommer, samt vi har arbejdet med at danne os det nødvendige overblik over havnens drift og vedligehold, samt vigtigste prioriteringer.De bedste hilsner Jesper Blå flag ansøgning godkendt af den Nationale Blå Flag jury Ultimo januar måned afholdte den Nationale Blå Flag jury møde i forbindelse med ansøgningerne om Blå Flag til strande og havne i sæsonen 2024.Det er en glæde at kunne meddele, at vores Blå flag ansøgning blev godkendt af den Nationale Blå Flag jury.Vores ansøgning er blevet sendt videre til den Internationale Blå Flag jury, som formelt står for den endelige godkendelse, og vi forventer svar fra dem ultimo april. Herefter vil Kastrup Lystbådehavn modtage det officielle tildelingsbrev. Optagning/vinterstativer Vi bliver ofte spurgt til optagning og vinteropbevaring på land, så hermed en kort præcisering af dette:Det er bådejerens ansvar at anvise og/eller godkende hvor løftestropper og klodser skal placeres, så det støtter båden hvor den er stærkest i skroget og hvor bådens udstyr ikke skades f.eks. drev, aksler og andet udstyr. Her anbefales det at kigge i bådens manuel eller rådføre sig hos en bådbygger, bådkonstruktør el.lign. Kan dette ikke oplyses vil havnens personale løfte og sætte båden på stativet på bådejerens ansvar ellers vil båden ikke blive løftet. Kranførerens opgave er at sætte båden så dens tyngdepunkt rammer midt i stativet, for så står båden mest sikkert. Når båden kommer på land med masten stående, så skal man være opmærksom på, at tyngdepunktet kan være længere fremme end i afrigget tilstand - det er vigtigt! Der findes desværre ikke en fast definition på hvordan en klods skal være dimensioneret og hvilken træsort der skal anvendes. Det anbefales at medbringe sine egne klodser, såfremt man ønsker dette. Dog skal disse kunne passe i stativet. På den måde sikres det at klodserne opfylder de individuelle behov og ønsker ift. bådtypen og særlige præferencer. Som udgangspunkt vil en båd altid ”sætte” sig i stativet henover vinteren og derfor er det vigtigt at bådejeren med jævne mellemrum holder øje med dette, så båden ikke hviler i sidestøtterne eller bliver trykket i bunden. Det påhviler bådejeren, jævnligt at føre opsyn med sin båd på land, særligt i perioder med kraftig blæst og meget regn. Er man i tvivl og ønsker hjælp kontakteshavnens personale hurtigst muligt. Akut udbedring af toilet/badbygning Vi er gået i gang med akut udbedring af råd i tagkonstruktionen i vores toilet- og badbygning ved Havnekontoret. Skaden er ret omfattende efter vi fik åbnet op. Der er desværre konstateret skader i hele tagkonstruktionens længde, som skal udbedres, da der er akut fare kollaps af spær etc. der er konstateret fejl i konstruktionen omkring ovenlys i begge bygninger, så vand har kunne løbe på undertaget og lagt sig oven på remmen. Det vurderes at skaden har udviklet sig over en periode på 10-15 år. Vi forventer skaden er udbedret senest marts. I mellemtiden henvises der til toilet/badbygningen i syd. Status og etablering af serviceområde til autocampere Det er ingen hemmelighed at Kastrup Havn var og fortsat er et populært stop for autocampere på tur rundt i Europa. Vores geografiske placering tæt på broen, lufthavnen, metroen, de rekreative områder og byen. Vi havde besøgende fra ca. 16 forskellige lande, hvor den største volumen kom fra Tyskland, Danmark og Holland. Vi mærkede en særlig stor interesse for at udforske nærområdet og Københavnsområdet, herunder Amagerstrandpark og Sneglen. I gennemsnit gjorde autocamperne ophold i 1-3 dage, hvorefter de var på farten igen. Ikke en succes uden udfordringer, derfor har vi for sæson 2024 besluttet at etablere et særskilt serviceområde til autocamperne, så vi kan servicere dem med bad, toilet etc. adskilt fra havnens øvrigebrugere. Status d.d. er, at der er blevet etableret kloakering, samt vandinstallationer på det nye serviceområde bag Havnekontoret. Derudover har vi gjort klar med ny elforsyning. Vi har fået ordnet pladsen, så den er klar til at få lagt fliser og granitskarver. Derudover vil der blive etableret et område til tømning af sortvand. Der vil blive opsat et ”udekøkken” med håndvask, vand og bordplads til tilberedning og opvask. Dernæst opsat en toilet/badvogn med 6 stk. badeværelser. Der vil blive etableret en miljøstation til sortering af affald, samt opstillet borde/bænkesæt.På den måde håber vi at kunne give alle havnens brugere den bedst mulige oplevelse af vores skønne havn, uden at gå på kompromis med kvaliteten på havnens faciliteter. Renovering af bro 26 Vi er nu så langt med arbejdet, at dækket og remmen er lagt. Vi har påbegyndt montering af fortøjningspullerter og snart skiltene med pladsnumrene. Vi har trukket nyt vand i hele broens længde med udtræk til vand i betalingsstanderne. Optageskilte er vi ved at undersøge, da der findes mange typer og fabrikanter. Når vi har besluttet os vil de blive rullet ud i hele havnen på alle broer.