Er du en af de boligejere, der netop har modtaget opgørelsen over næste års renovationsydelse og undrer dig over prisstigningerne, så læs med her.
Taksterne på renovationsområdet stiger markant fra 2023 til 2024. Det gælder for alle husstande men varierer mellem de forskellige husstande og ordninger. Årsager til stigningen I 2022 fjernede vi ligesom en række andre kommuner momsen på renovationsområdet som følge af en dom fra Landsskatteretten i 2020. Derfor har Tårnbys borgere ikke betalt moms på renovation i 2022-23. Vi har siden ventet på Skattestyrelsens tolkning af dommen (det såkaldte styringssignal). Den kom først 3. november i år, og den indebærer, at der skal være moms i beregningsgrundlaget for taksterne, hvilket kommunens revisor har bekræftet. Dermed har taksterne i 2022 og 2023 har været for lave. Samlet set er der tale om 25 millioner, der skal indhentes via taksterne de næste syv år. Derudover er priserne generelt hævet som følge af højere omkostninger på indsamling og behandling af de forskellige affaldstyper. Hvile-i-sig-selv princippet Renovationsområdet følger et hvile-i-sig- selv princip. Det betyder, at du som borger ikke må betale mere end de faktiske omkostninger. Det betyder også, at hvis området har haft overskud eller underskud det ene år, skal det udlignes det næste. Dette kontrolleres altid i forbindelse med kommunens revision, når der aflægges regnskab. Har du spørgsmål til din opgørelse, kan du kontakte affaldsteamet på: renovation@taarnby.dk og 32 47 15 07