Er du ved at have styr på julegaverne? Jeg mangler lige de sidste, men vi kommer ikke uden om at juleaften nærmer sig med hastige skridt. I eftermiddag er der julefrokost for rådhusets ansatte, og min uge har også været præget af julearrangementer, blandt andet et julearrangement for pårørende til mennesker med demens. Det og meget mere kan du læse om her.
Julearrangement for pårørende Onsdag deltog jeg i et julearrangement af de mere alvorlige slags, nemlig pårørendedag, som henvender sig til pårørende til mennesker med demens Det foregik på rådhuset. Tidligere har pårørendedag været en del af den lokale demensuge, uge 19, men da der i år lå flere helligdage i uge 19, blev det besluttet at gøre pårørendedag til et julearrangement i stedet. Og jeg synes, det var et fint arrangement, hvor der blev stillet mange gode spørgsmål til dette svære emne. Teatergruppen KrisKat opførte forestillingen ”Genklang”, der gennem lyd og musik formidler viden om den svære situation det er at flytte i en plejebolig. Efter forestillingen var det muligt at få en faglig snak om livet som pårørende til mennesker med demens. Tak til jer, der kom.  Kåring af vinderkunstværk fra Matematikkens dag Den 21. november var det Matematikkens dag. I år har temaet været ”Matematik og Kunst” og mange af kommunernes skoleklasser har deltaget. De har dermed også været med i en kommunal konkurrence, hvor der bliver kåret en vinder fra hver årgang. Fra på mandag er de i alt 40 værker udstillet i rådhushallen. Jeg kan allerede røbe, at der er tale om nogle meget flotte værker, og tirsdag kårer jeg vinderne. Det bliver spændende. Fremtidens skole Et af emnerne på onsdagens møde i Økonomiudvalget var ”Fremtidens Skole”. Vi skal analysere hvordan ressourcerne kan anvendes med henblik på at øge progressionen i elevernes læring og trivsel og dermed på sigt opnå en større forventet effekt på afgangskaraktererne og andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Analysen gælder ikke Kirstinehøjskolen og Tårnbygårdsskolen.  Først skal vi have indhentet tilbud og finde ud af, hvem der skal stå for analysen. Den egentlige analyse forventes herefter at kunne gå i gang i begyndelsen af det nye år. MED-udvalg, elevråd og skolebestyrelser skal involveres i processen. Det er vigtigt at vi her i Tårnby kan tilbyde vores skoleelever tidssvarende skoler, og jeg ser meget frem til at se resultaterne af analysen. Nytårskur for erhvervslivet med Poul Nyrup Rasmussen I denne uge har jeg haft travlt med at sende invitationer ud til nytårskur for erhvervslivet. Nytårskuren er en årlig tradition hvor jeg ønsker godt nytår til det lokale erhvervsliv, krydret med nyt fra Tårnby Kommune og hvor der er god mulighed for at netværke. Jeg har sendt over 2800 breve ud til det lokale erhvervsliv, og glæder mig til at se dem den 9. januar. Vi får i år en ganske særlig gæst, nemlig den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der skal fortælle om sit hjertebarn, organisationen Headspace. Headspace er en landsdækkende frivillig organisation, der tilbyder rådgivning til unge mellem 12 og 25 år. Vi ser i øjeblikket på mulighederne for at oprette en afdeling her i Tårnby, og jeg glæder mig meget til at høre Poul Nyrup Rasmussen fortælle om dette vigtige arbejde. Ny Tårnby-app på vej Kultur og Fritidsudvalget har givet grønt lys til udviklingen af en borgerrettet app, der blandt andet skal indeholde events fra hele kommunen, både foreninger og kommunale institutioner, oversigt over foreningslivet, lokationer for kultur- og fritidsinstitutioner, legepladser, samt vandreruter og meget mere. Der arbejdes også på en mulighed for, at appen på sigt vil kunne vise lokale muligheder for at bidrage som frivillig.  Legepatruljens storbørnsforløb Legepatruljen lægger lige nu sidste hånd på forberedelserne til forårets storbørnsforløb, hvor alle kommunens mere end 500 kommende skolebørn skal være med. Legepatruljens storbørnsforløb er én af tre fælles overgangspædagogiske aktiviteter. I skoledistrikterne mødes voksne fra SFO’erne og børn og voksne fra de respektive børnehaver én gang ugentligt, og her sætter Legepatruljens aktiviteter og idrætsleg i gang. Målet er at mødes på tværs af institutioner, i større fællesskaber og være sammen med nye børn og voksne. Gennem idrætsleg øver vi os i at indgå i strukturerede aktiviteter og forpligtende fællesskaber. Børnene bliver en del af det særlige fællesskab, der mødes på tværs, tumler og leger i det fri og høster succesopleveler. Storbørnsforløbet afvikles i januar og februar 2025, så der kan man opleve store grupper af børn med deres voksne, der leger i skoven, i parken, på stranden og på kunstfodboldbaner rundt omkring i kommunen.  Ny Naturpark Plan I 2015 blev Naturpark Amager certificeret som naturpark. Naturpark Amager er et partnerskab mellem Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn, der har eksisteret siden 2014. Naturparkbetegnelsen er et kvalitetsstempel, som blandt andet. opnås ved at arbejde med seks temaer: Natur, kulturarv, fritidsliv, erhverv, formidling og turisme.Naturparkplanen for 2025 til 2030 skal godkendes på årets sidste kommunalbestyrelsesmøde tirsdag i næste uge. Den bygger videre på de tidligere planer, og foreninger og interessanter har været inddraget i arbejdet med den nye plan. Der er mange spændende tiltag, og udover at arbejde med de seks hovedtemaer ønsker partnerskabet bag Naturparkplan Amager at arbejde med sundhed som fælles tema. Ny lovgivning om fyrværkeri På søndag begynder fyrværkerisalget, og vi har lovet Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi at hjælpe med at udbrede kendskabet til, at lovgivningen for fyrværkeri i år er ændret. Det er kun lovligt at anvende fyrværkeri den 31. december og 1. januar. Fyrværkerisalg er lovligt fra den 15. december til den 31. december. Fyrværkeriet skal være lovligt og CE-mærket. Overtrædelse af loven kan straffes med bøde.  Forårets arrangementer på Tårnby Kommunebiblioteker Forårets katalog er lige på trapperne, har jeg hørt, og mens du venter, kan du se alle arrangementer og bestille billetter til dine favoritter her: https://taarnbybib.dk/arrangementer I foråret fejrer biblioteket 80-året for Danmarks befrielse med sang, foredrag og litteratur den 5. maj. Bæredygtighed og handling er i højsædet, når Uge17 løber af stablen. Uge17 er den uge, hvor vi i Tårnby Kommune sammen sætter fokus på Klima, Miljø og FN’s 17 Verdensmål. Foråret byder også på kreative workshops for børn og voksne. Og så er det blevet tid til MGP-fest! Det er nu mest for børn. Glæd jer til et forrygende festligt forår på bibliotekerne. Bibliotekerne er åbne mellem jul og nytårNår de fleste holder juleferie, holder Tårnbys biblioteker åbent. Så kom forbi jeres lokale bibliotek og hyg jer med bøger og familien i juleferien. Mellem jul og nytår er bibliotekerne åbne som normalt fredag den 27. december til mandag den 30. december. Juleaften, nytårsaften og på helligdagene holder bibliotekerne lukket.  Forpremiere Lidt Ud Over Det Sædvanlige I Kulturhuset Kastrup Bio byder weekenden på den Danmarkspremiereaktuelle Kraven the Hunter, Vejen Hjem, Vaiana 2, Gladiator II, Niko og Nordlysets Hemmelighed samt Jul med Astrid Lindgren. Tirsdag 17. december er der forpremiere på Lidt Udover det Sædvanlige, og onsdag 18. december er der forpremiere på Mufasa: Løvernes Konge – hvor Mads Mikkelsen har rollen som den største skurkeløves stemme både i den danske og den engelske version. Se mere om det hele  Rigtig god weekend til jer alle.