Torsdag kunne man blive klogere på både fysisk og mental sundhed til årets sundhedsdag på Hovedbiblioteket. Dagen er en fast del af Tårnby Sundhedsuge i uge 41, som sætter fokus på sundhed for alle aldre.
På trods af at regnen væltede ned torsdag formiddag, havde mange taget turen til årets sundhedsdag på Hovedbiblioteket, som er en del af Tårnby Sundhedsuge. Sundhed kan være rigtig mange forskellige ting, og det var arrangementet torsdag et godt eksempel på. Dagen blev indledt med fællessangen Godmorgen, lille land med Marianne Kragh fra Pilehavekoret som sangleder efterfulgt af en velkomsttale af borgmester Allan S. Andersen, som blandt andet talte om sundhedsugens værdi og betydning: Tårnby sundhedsuge er i mine øjne et virkelig vigtigt initiativ, der sætter fokus på sundhed i alle livets faser. Derfor er jeg også rigtig glad for, at så mange foreninger, virksomheder og borgere bakker op om ugen Borgmesteren takkede i sin velkomsttale også alle sundhedsdagens deltagere for deres indsats på dagen, såvel som for deres sundhedsfremmende arbejde i Tårnby hele året rundt: Tak til jer der er med for første gang, og til jer der kommer igen år efter år. Tak for den indsats I gør for vores kommune. Ikke bare i dag men hele året Borgmesteren roste ligeledes Hovedbiblioteket for, at de igen i år stod i spidsen for en velarrangeret og velbesøgt sundhedsdag.  Sang skaber fællesskab og sammenhold Efter velkomsttalen satte Pilehavekorets Marianne Kragh sig bag klaveret igen, og publikum stemte i, da der blandt andet blev sunget Duerne flyver og Det lysner over agres felt. Det er ikke tilfældigt, at fællessangen er et tilbagevendende programpunkt til sundhedsdagen. Aktiviteten er med til at skabe fællesskab og musikglæde, og Marianne Kragh fortalte også om sangens positive effekter, inden hun sang for: Fællessang er noget, man bliver rigtig glad af, og så giver det også en god livskvalitet Mange aspekter af sundhed Efter det indledende program fik deltagerne mulighed for at gå rundt mellem de mange stande, der var sat op på Hovedbiblioteket til sundhedsdagen. Ved standene kunne man møde repræsentanter fra forskellige foreninger, organisationer, virksomheder og kommuneindsatser, der alle har fokus på sundhed i en eller anden form. Der var blandt andet mulighed for at smage en alkoholfri drink eller en sund snack. Man kunne også få målt sin BMI hos Fysiq, tale om fællesskaber og mental trivsel med repræsentanterne fra Bedre Psykiatri og Tårnbys kirker eller søge ny viden hos Hjernesagen eller Diabetesforeningen.
sundhedsdag-2024-2-beskaret.jpg sundshedsdag-2024-3-beskaret.jpg sundhedsdag-2024-4-beskaret.jpg sundhedsdag-2024-5-beskaret.jpg sundhedsdag-2024-7-beskaret.jpg sundhedadag-2024-9-beskaret.jpg sundhedsdag-2024-10-beskaret.jpg