Fra 1. januar 2025 er der krav om, at virksomheder, der arbejder med asbest, skal have autorisation til at udføre arbejdet.
Det betyder, at du som privatperson ikke længere selv må nedtage hele dit eternittag med asbest. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med den nødvendige autorisation.
Arbejdet med asbest er underlagt Arbejdstilsynets regler, som gælder for både virksomheder og privatpersoners håndtering af asbestholdige materialer. Du kan læse mere om reglerne på Arbejdstilsynets hjemmeside og på asbest-huset.dk.
Asbestarbejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Dette gælder for både virksomheder og private.
Anmeldelsen kan foretages på Arbejdstilsynets hjemmeside eller på virk.dk. Alternativt kan private sende en anmeldelse via e-mail til at@at.dk.
Hvis du er bekymret for, om nedtagningen af dit eget eller naboens tag med asbest sker korrekt, kan du kontakte Arbejdstilsynet på telefon 70 12 12 88.
Desuden skal asbestaffald anmeldes til kommunen senest 14 dage før arbejdet påbegyndes. Anmeldelsen kan indgives på bygningsaffald.dk/. Kommunen vil herefter anvise affaldet til en godkendt modtager.
Adgang til autorisationsregisteret
Du kan tjekke om en entreprenør har en autorisation til asbestarbejde her.