Københavns Lufthavn og Tårnby og Dragør Kommuner fortsætter samarbejdet om indsatser og foranstaltninger, som kan afværge PFAS-forurening. PFAS-forurening er yderst komplekst og kræver opfølgning og dialog om indsats.
I januar 2023 nedsatte Københavns Lufthavn sammen med Tårnby og Dragør Kommuner en arbejdsgruppe for at styrke samarbejdet omkring håndtering af PFAS-forurening i og omkring Københavns Lufthavn, CPH. Arbejdsgruppen har færdiggjort en rapport, der beskriver baggrunden, udfordringer og indsatser mod PFAS-forureningen. På baggrund af rapporten har Tårnby og Dragør Kommuner besluttet at fortsætte samarbejdet med Københavns Lufthavn og løbende at følge op på indsatser og behovet for eventuelle nye indsatser. Rapporten kan læses her Indsatsrapport for PFAS i og omkring CPH