Torsdag den 14. november blev der afholdt seniorrådsvalg i Tårnby Kommune. Det var både muligt at stemme digitalt og ved fremmøde. Du kan se resultaterne af valghandlingen her i artiklen.
Torsdag blev de nye seniorrådsmedlemmer for perioden 1. januar 2025 til 31. december 2028 valgt ved en valghandling, der både foregik digitalt og ved fremmøde.
Følgende kandidater blev valgt ind i Seniorrådet:
Anna Murmann
Inge Valentin Hansen
Anette Maryanna Jensen
Kurt Wriedt
Bo Frederiksen
Suppleant:
Jens Peter Nielsen
Det var første gang, der også var mulighed for at afgive sin stemme til seniorrådsvalget digitalt. Valgdeltagelsen var højere end ved sidste valg, og en stor andel valgte at benytte sig af den digitale stemmemulighed.
Borgmester Allan S. Andersen var med kommunaldirektør Lars Rich og borgmesterpraktikanten Frida rundt og besøge de seks fysiske valgsteder på valgdagen.
"Jeg ser frem til samarbejdet med det nye seniorråd. Seniorrådet er en vigtig instans, der repræsenterer en stor borgergruppe og rådgiver os politikere i ældrepolitiske spørgsmål. Jeg er desuden glad for, at den digitale stemmemulighed var en succes, og at mange har benyttet sig af den,” sagde borgmester Allan S. Andersen.