Lige nu er store dele af Ugandaskoven oversvømmet, og derfor er skoven i øjeblikket uegnet til færdsel som gåture.
I Ugandaskoven er et vejafvandingshul, der fungerer som forsinkelsesbassin. Overskydende vand fra vejen løber til vejafvandingshullet og derfra tilbage til regnvandsledningen med lidt forsinkelse.
Det er konstateret, at tilbageløbsrøret fra vandhullet i Ugandaskoven til regnvandsledningen er i stykker.
Tårnby Kommunes Center for By, Miljø og Klima er i gang med at undersøge skadens omfang for derefter at kunne reparere røret. Derudover arbejder vi på andre muligheder for at reducere vandmængden i skoven.
I forbindelse med arbejdet bliver et rør ført over Ugandavej og kørehastigheden på strækningen ud for Ugandaskoven sat ned.