Onsdag den 8. maj er streetbasketbanen ved Travbanehallen genåbnet efter renovering.
Er du vild med at spille basketball? Så er der godt nyt.Fra i dag kan du igen benytte streetbasketbanen ved Travbanehallen.
Banen har i en periode været lukket for at blive renoveret. Der er blandt andet blevet sat nye kurve op, tribunerne er blevet istandsat, og selve banearealet er blevet rengjort. Basketballklubben BK Amager, det lokale servicepersonale og Tårnby Kommune har sammen stået for renoveringsprojektet.