Siden foråret 1996 har vi ikke brugt sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt på egne arealer. Giftfri have Vi er tilmeldt kampagnen "Giftfri Have", som Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi driver. Det er i god tråd med de mange forskellige projekter, vi er i gang med for at forbedre levevilkårene for vores vilde dyr og planter. Vi håber samtidig at inspirere haveejere og virksomheder til at undlade at bruge gift, når de skal pleje deres arealer. Vores vision om at være en grøn kommune og styrke biodiversiteten ses rundt om i kommunen. Fx i Kastrup Strandpark, hvor der er bygget et langt kvashegn og etableret blomsterenge med højt græs, samt i Byparken og Travbaneparken, hvor flere arealer er udlagt med sommerblomster og stauder til de vilde bier og sommerfugle. Læs mere på giftfri-have.dk