Vi har godt, billigt og rent vand i hanerne, og det skal vi blive ved med, også for vores børn og børnebørns skyld. Derfor skal vi holde op med at bruge sprøjtegifte i vores haver. I samarbejde med Tårnby Forsyning kører vi en kampagne mod sprøjtegifte.
Bare et lille pift?
Kun én enkelt dråbe kan forurene en hel husstands drikkevand. De seneste år er der fundet rester af sprøjtegifte i flere og flere drikkevandsboringer landet over. Hvis det bliver ved, skal vi til at rense vandet eller hente det langt væk fra.
Fokus på, hvor skadelige sprøjtegifte er for vores grundvand
"Når man er glad for sin have, er det fristende at finde sprøjtegiften frem. Det er jo bare et lille pift. Men kun én enkelt dråbe kan forurene en hel husstands drikkevand. De seneste år er der fundet rester af sprøjtegifte i flere og flere drikkevandsboringer landet over. Hvis det bliver ved, skal vi til at rense vandet eller hente det langt væk fra, det går ikke", lyder det fra borgmester Allan S. Andersen.
Se kampagnefilm
Se filmen om den gnavne haveejer, der vil af med møgungerne, og få gode tip og råd til en sprøjtefri have. Det hele er samlet på kampagnesiden:
Gå til taarnbyforsyning.dk/rentvand