Vi skaber værdi for borgere og erhvervsliv, fordi vi står på et solidt fagligt fundament. Og det er vi stolte af.
I Tårnby Kommune arbejder alle medarbejdere ud fra et fælles værdigrundlag - nogle idealer, som er vigtige for vores arbejde som kommune.
Vores værdigrundlag har form som et kompas, vi kan navigere efter i hverdagen, og det hedder meget passende Tårnby Kompasset.
Hver dag hjælper vi hinanden til at arbejde i tråd med kompassets værdier, og vi bruger kompasset til løbende at reflektere over og diskutere vores måde at være og arbejde på.
Her er de fire værdier i Tårnby Kompasset:
Vi ser muligheder
Sammen udvikler vi Tårnby til en bæredygtig kommune, hvor børn, unge, voksne og ældre kan leve mellem by og land, fra strandpark til fælled, i arbejdsliv og fritidsliv og gennem generationer.
Vi ser muligheder sammen med borgere og virksomheder.
Vi ser ressourcer frem for barrierer.
Vi inviterer andre med i vores arbejde for at få nye muligheder frem.
Vi fortæller, hvad vi har at tilbyde.
Vi tænker nyt
Inspiration og nysgerrighed er en vigtig drivkraft for os. Vi vægter kompetenceudvikling og kendskab til hinandens opgaver højt.
Vi afprøver nye ideer for at sikre høj kvalitet.
Vi er nysgerrige og inspirerer hinanden.
Vi kigger udad, når vi skal udvikle hinanden og vores hverdag.
Vi er innovative og banebrydende for at blive endnu stærkere til vores fag.
Vi er ordentlige
Vi viser tillid til borgerne og hinanden ved altid at handle ordentligt og kompetent. Vi prioriterer god økonomisk styring, synlige resultater og en solid drift.
Vi løser vores opgaver med stærk faglighed og høj kvalitet.
Vi er tydelige i vores kommunikation.
Vi spørger, når vi i er tvivl.
Vi møder alle med anerkendelse og respekt.
Vi arbejder sammen
Vi arbejder tværgående og sætter helhedsorienterede indsatser i værk for borgerne og virksomhederne. Vi udvikler vores organisation med blik for helheden.
Vi arbejder tværfagligt og på tværs af vores organisation, når det er det, der er brug for.
Vi trækker på organisationens kreativitet og kompetencer.
Vi koordinerer og opbygger fælles viden om opgaver, sager og projekter.
Vi arbejder helhedsorienteret sammen med og om borgerne og virksomhederne.