Vores ikoniske byvåben er designet i 1940 af Grunddal Sjallung og har været kommunens byvåben siden 1952.
Vores ikoniske, blå byvåben er designet af Grunddal Sjallung i 1940. Det er enten tegnet af ham selv eller tegneren Franz Sedivy, som var Sjallunds faste samarbejdspartner. I 1952 blev byvåbnet vedtaget officielt og taget i brug.
Udgave af byvåbnet fra 1952
Tårnet og kirkeklokkerne
Det store tårn på byvåbenet henviser til kommunens navn. Med navnet Tårnby er det naturligvis oplagt at bruge et tårn som symbol. Det giver en klar og enkel sammenhæng mellem byvåben og kommunenavn.
Sjallung mente, at Tårnby var opkaldt efter et middelalderligt fæstningsværk, som biskop Absalon skulle have anlagt på Amager. Det er dog ikke korrekt. Tårnet stammer fra ordet torn eller tjørn. Tårnby betyder altså formentlig tjørnebyen eller bebyggelsen ved tjørnekrattet.
Da Sjallung tegnede sit forslag, omfattede kommunen kirkesognene Tårnby og Kastrup. Byvåbenets to kirkeklokker symboliserer de 2 sogne. I dag omfatter Tårnby Kommune også sognene Korsvejen og Skelgård.
Byvåbenets farver har ingen særlig symbolsk værdi.
Byvåbnet er patenteret
Vores byvåben er patenteret og du må ikke bruge det uden en skriftlig tilladelse.