Nogle dokumenter er undtaget fra retten til aktindsigt. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke kan gives aktindsigt i:
Straffesager
Sager om ansættelse og forfremmelse
Personalesager
Interne arbejdsdokumenter (eks. dokumenter, som kommunen udarbejder til eget brug, interne breve mv.)
Retten til aktindsigt er også begrænset af det offentliges tavshedspligt, der kan derfor heller ikke gives aktindsigt i personlige oplysninger.
Der kan være andre ting, der kan begrænse aktindsigten yderligere, eksempelvis hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar, opklaring af lovovertrædelser og lignende.
Reglerne om aktindsigt fremgår af offentlighedsloven.