Folkeoplysningspolitikken skal udvikle og styrke folkeoplysningsområdet til gavn for flest mulige borgere i Tårnby.
Med folkeoplysningspolitikken fra 2020 (revideret i 2024) ønsker vi at sikre de bedst mulige rammer for at udvikle den folkeoplysende voksenundervisning, de frivillige folkeoplysende foreninger og deres aktiviteter i Tårnby. Politikken skal understøtte dannelsen og udviklingen af fællesskaber, som er med til at udvide vores horisont, skabe dialog og relationer på tværs af generationer, køn og personlig baggrund. Vi vil styrke folkeoplysningen Folkeoplysningspolitikken beskriver, hvordan vi vil styrke folkeoplysningsområdet til gavn og glæde for flest mulige borgere. Det skal ske gennem et tæt samarbejde mellem borgere, foreninger, institutioner og centre. Alle skal have mulighed for et aktivt fritidsliv Vores vision er, at alle borgere skal have mulighed for at deltage i et aktivt og alsidigt fritidsliv. Det skal indebære kvalitet, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Folkeoplysningsudvalgets arbejde Folkeoplysningsudvalget skal sørge for at inddrage brugerne og skabe de bedste rammer for den folkeoplysende virksomhed. Udvalget skal være med til at udvikle et alsidigt kultur-, fritids- og voksenundervisningstilbud til alle borgere i Tårnby. Læs Folkeoplysningspolitikken i Tårnby Kommune 2024 (pdf)