Når du har ansøgt om hegnsyn, vurderer vi, om der er grundlag for en sag. Vi vil eventuelt kontakte dig for supplerende oplysninger i sagen.
Sådan bliver sagen behandlet
Hegnssynet behandler din sag ved at indkalde de 2 involverede grundejere til et møde. Mødet bliver afholdt ved det hegn, som sagen omhandler.
Som udgangspunkt berammes hegnsager til eftermiddagen den første mandag i måneden.
Hegnsynet vil altid starte med at mægle mellem de 2 parter i sagen. Målet er at I bliver enige om et forlig.
Hvis I indgår et forlig
Hvis det lykkes at indgå et forlig mellem jer, skal I underskrive et skriftligt forlig. I får hver især en kopi af det underskrevne forlig.
Hvis I ikke kan indgå et forlig
Hvis det ikke lykkes jer at indgå et forlig, afgør hegnsynet sagen i henhold til hegnslovens regler.
Hegnsynets afgørelse fremsendes derefter skriftligt til begge parter. Hvis en af parterne bedes ændre hegnet, vil afgørelsen indeholde en tidsfrist for arbejdet.
Er I utilfredse med afgørelsen, kan I anke den skriftligt senest 4 uger efter, at afgørelsen er faldet.